MØD KIRKENS PRÆSTER

Stine Ravnborg Bro Nissen
Sognepræst, kapernaumskirken
Jamen, jeg er Stine. Fra Ribe. En vigtig brik, hvis man skal forstå mig, for jeg er ripenser med kæmpe R og meget meget stolt af og knyttet til min fødeby. De sidste 23+ flotte år har jeg dog spenderet i den her del af Danmark, og det er også blevet en del af mig og min sjæl.
Jeg er Mor til 4 drenge mellem 18 og 3 år, og forsøger at balancere det der med familie og arbejde. Det er ikke altid let, og lidt af en kunst synes jeg.
Jeg blev præst lidt sådan tilfældigt, tror jeg. Det fortaber sig sikkert i hukommelsens tåger, men jeg husker egentlig, at jeg bare halvt for sjovt skrev mig op til teologistudiet, læste uden at ville være præst overhovedet, men af både omveje og vildveje, så blev jeg ført ind i Folkekirken og har spenderet de sidste 15 år her. 6 af dem i Kapernaumskirken. Og jeg elsker at være her her.
Jeg elsker sognet, både som det var, da jeg blev ansat, men også som det er blevet. At der stadig er skæve eksistenser og kant, men at der også er kommet god kaffe og et godt brød indenfor overskuelig rækkevidde.
Jeg er som præst generalist, og trives med både dåb og vielser, med kreative udfoldelser og med at give mennesker det pusterum, som vi alle har brug for i hverdagens mylder og larm. Det synes jeg vi i Kapernaumskirken er gode til. Jeg synes vi er gode til at være den lille kirke i storbyen.

Johanne Øhlenschlæger
Provst i Nordvest, Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Jeg synes, jeg er heldig at få lov at tage præstedelen af mit arbejde i Kapernaumskirken, hvor organist og kirketjenere er dygtige, og hvor menigheden måske ikke er så stor på sådan en helt almindelig søndag, men til gengæld er en god blanding af de faste, venlige kirkegængere og så næsten altid nogle nye, yngre af slagsen.
Min far læste teologi hele min barndom, og jeg har nok fået interessen for sprog (hebraisk, græsk, latin, tysk og dansk) fra ham. Der var mange spændende diskussioner, når han havde sine teologvenner på besøg. Hvis det stod til min far, var alle hans børn blevet teologer/præster. Jeg var den eneste, der gennemførte studiet, og han blev vældig stolt, da jeg også blev provst. Jeg synes, det giver sig selv, at kristendommen er spændende at beskæftige sig med og giver det bedste bud på, hvad meningen med livet er. At være provst handler mere om de praktiske ting omkring kirken – det er spændende fordi, det implicerer så mange forskellige relationer til mange forskellige mennesker, og indebærer så mange forskellige opgaver.
Jeg er mor til tre børn: Alexander på 35, Julie på 31, og Laurids, som kun blev 8 år. Alexander og Julie har gjort mig til farmor til Filippa og mormor til Ibrahim.