Kapernaumskirken er indviet den 15 september 1895. Kirken er tegnet af arkitekt Otto Valdemar Koch og opført med midler fra "Udvalget til Kirkesagens Fremme" - det som nu hedder Kirkefondet. Prisen for opførelsen var 36.650 kroner og 99 ører. Da kirken blev bygget på Utterslev Mark, lå den åben og synlig til alle sider, men med tiden er den blevet klemt inde mellem etageejendomme og ligger nu på Frederikssundsvej, som en del af storbyen.
Mange bliver overraskede, når de kommer ind i kirken. Kirkerummets fine farver, dekorationer med fugle og blomster, bænkene med flotte udskæringer og majoloca-alteret gør rummet til et af de smukkeste kirkerum i København.
Vi bliver tit spurgt, hvad er det der Kapernaum for noget. Hvordan udtaler man det og hvor stammer det fra? Før Kapernaumskirken fik sit navn blev den omtalt som "Kirken på Utterslev Mark". For det meste får kirker navn efter det sogn, de er bygget i, men da kirken ikke var sognekirke fra starten af, men en del af Stefankirkens sogn, måtte man finde et navn fra Bibelen.
Kapernaum - nu Kefar Nahnum - er en landsby på nordsiden af Genesareth sø i Galilæa. Ifølge Det Nye Testamente var Kapernaum et centralt sted for Jesus og hans disciple og nogle kilder mener, at Jesus var bosat i Kapernaum. Vi ved dog ikke om Jesus var decideret bosat der, men han var meget i området omkring Kapernaum, hvor en stor del af hans prædikenvirksomhed også udsprang fra.
Kirken er for det meste åben i dagtimerne, og du er velkommen til at gå ind og se kirken indefra, tænde et lys i vores lystræ eller bare sidde og nyde det smukke rum.
Alter
Oprindeligt er kirkens smukke alter fremstillet til Ledøje Kirke i 1894, men heldigvis for os blev planen ændret og alteret er med til at give vores kirkerum sit ganske særlige præg. Det er fremstillet af Kählers keramikværksted i Næstved og er at af de sidste store værker, som det kendte gamle værksted har udført.
Alteret er lavet af majolicafliser med forskelligfarvede glasurer og guld på blå bund og med lilla og grønne ornamenter. De to indskrifter er fra Joh 1.29 ( Se det Guds Lam, som bærer verdens synd) og 1 kor 1.30 (Han er bleven os visdom og Retfærdighed fra Gud). Krucifikset, som også er af majolica, er dekoreret med hvide liljer og guldstaffage.
Alteret har været gennem flere ændringer, blandt andet har den nederste bort været erstattet md hvide fliser og krucifikset har hængt på væggen bag døbefonten. I 1991 blev alteret ført tilbage til sit oprindelige udseende dog med et nyt alterbord.
Du er meget velkommen til at gå ind i kirken og se alteret. Kirken er som regel åben i dagtimerne.
Instrumenter
Kirkemusikken har lige fra dag ét gået hånd i hånd med kristendommen, og for det meste været båret af sangen, hvad enten den gregorianske munkesang i den katolske kirke eller salmesangen efter Reformationen i den protestantiske kirke. Salmer er sange med religiøst indhold, som vi synger til gudstjenesten og de mest kendte danske salmedigtere er Kingo, Ingemann, Grundtvig, Aastrup, Lisbeth Smedegaard Andersen m.fl. Salmerne repræsenterer den tid, de er skrevet i, og det gælder også de nye rytmiske salmer, som har vundet indpas i vor tid. Som forsangere har vi et kirkekor, 4 stemmer, sopran, alt, tenor og bas, som også leverer selvstændige korsatser undervejs, alt sammen akkompagneret af orglet, som betjenes af en organist, der spiller både med hænder og fødder.
Der er således blevet skrevet en god del kirkemusik hen ad vejen for kor og orgel, også større eller mindre værker for kor, solister og orkester. Hvem har ikke hørt om Händels Messias? Da orglet altid har været det gennemgående instrument i kirken, er der også et stort repertoire her, som enhver flittig organist kan trække på, både til gudstjenester og koncerter.
Sommetider inddrager vi den rytmiske musik, ikke bare til koncerter, men også i gudstjenester, og her er det keyboardet eller klaveret, som benyttes. Forskellen på orgel og klaver er kort fortalt, at orglet er et legato instrument, hvor man binder tonerne sammen og imiterer sangstemmen, mens klaveret inden for den rytmiske musik er en slags slagstøjsinstrument.
Summa summarum har kirkemusikken en sekundær rolle i forhold til det man kalder ”ordet”, altså den evangelietekst, der indeholder alment menneskelige problemstillinger, som præsten læser op, og aktualiserer (forkynder) for os alle i sin prædiken.
Formålet med det hele er, at forkyndelsen og kirkemusikken skal flette fingre, så det hele går op i en højere enhed, og bliver nærværende.
