Samtalesalon

Det vi IKKE taler om - tre samtalesaloner om frygt, ensomhed og håb.

 

Vi taler meget, og om mange ting.

Men der er stadig nogle ting vi ikke taler om.

Noget som af flere forskellige grunde er ubehagelige eller måske pinlige at tale om.

Dét vil VI i Kapernaumskirken GERNE tale om.

Vi har som aldrig før alverdens ulykker inde på livet via nyhedsformidling og sociale medier, men jo også fordi der de facto er grund til bekymring.

Der oprustes og tales om mellemdistanceraketter endda måske bestykket med atomare ladninger.

Klimaet er i den grad rykket frem i bevidstheden.

Flygtningestrømmene og migration.

Det går derudaf i økonomien, men der er jo også en stemning af, at det hurtigt kan gå den anden vej (og det kan det).

Men hvor efterlader det os som mennesker?

Det kan efterlade os med en frygt for fremtiden og for os selv.

En ensomhed, fordi vi afskæres fra andre mennesker.

Men måske ind imellem spirer håbet frem, men tør vi tro det?

Alt det vil vi gerne tale om.

Derfor indbyder vi til tre samtalesaloner, hvor overskrifterne netop er frygt, ensomhed og håb.

Fra kl. 17 er der lidt brød, ost og vin og kl. 18 går vi  i gang inde  i kirken.

Kommende datoer for samtalesaloner

26
JUN

Samtalesalon

Dato: 
Onsdag d. 26. juni 2019, kl. 17:00
Vincent Hendricks