Musik i kirken

Kommer man til gudstjeneste, barnedåb, bryllup el. lign. i Kapernaumskirken, vil man lægge mærke til, at der er en ordning med ritualer omkring alt det, der foregår, og her fletter musikken sig ind med tilsvarende faste formler. Lidt underligt, i en tid, hvor stort set alt er under hastig forandring, at man har en kirke med ritualer, salmer og kirkemusik, som tilsyneladende hører en fjern fortid til. MEN sådan er det heldigvis ikke helt. Vi, der er ansat ved kirken, følger jo med i samfundslivet, som alle andre, og netop derfor ser vi det som vores største opgave, at aktualisere det, der foregår. Princippet er ”fornyelse på traditionens grund”. De kristne menigheder har 2.000 år på bagen, og ligeså kirkemusikken. Den blev standardiseret omkring år 600, og en del af de melodiformler vi synger i vore dage stammer fra 13-1400 tallet. I forbindelse med reformationen satte Martin Luther folk til at synge salmer på deres modersmål! Ikke noget særlig epokegørende, set med vore dages øjne, men dengang var man vant til latin – og så var det tilmed kun præsteskabet og messedrengene, som sang. For at få folk med, skrev Luther nye salmer på nogle af tidens populære gadesange. Af samme grund som Luther, har vi i dag fået indføjet en lang række nye salmer i Den Danske Salmebog - heraf en del rytmiske. Ser man sig omkring i kirkerummet, lægger man mærke til orglet over indgangsdøren. Den slags har været mere eller mindre fast inventar siden 14-1500 tallet, hvor man fandt ud af, at orglet egner sig særdeles godt som akkompagnement til sang. I princippet en stor blokfløjte, som kræver luft, og i øvrigt fungerer næsten som den menneskelige stemme. Orglets mest markante ”gimmick” er, at det kan spille legato – dvs. sammenbundne toner! Et ideal, vi anvender, når vi synger. Apropos sang, har vi ansat 4 rutinerede sangere (sopran, alt, tenor og bas) som leverer en 4-stemmig korsats til hver gudstjeneste, medvirker ved musikgudstjenester, og som optræder med solistiske indslag. I kirken har vi også ansat en organist, som støtter op om det hele med sin klassiske baggrund, men som også er leveringsdygtig i den rytmiske musik, hvad enten på orgel, klaver eller keyboard. For at støtte ekstra op, skaber vi opmærksomhed om kirken via 5 – 6 koncerter årligt - både rytmiske og klassiske. Her er det naturligvis musikken, der er i centrum – løsrevet fra gudstjenesten – men ingen skal være i tvivl om, at koncerterne blot er en del af helheden.

 

                                                                                                                            Peter Brenøe Lange