Musik

Kirkemusikken har lige fra dag ét gået hånd i hånd med kristendommen, og for det meste været båret af sangen, hvad enten den gregorianske munkesang i den katolske kirke eller salmesangen efter Reformationen i den protestantiske kirke. Salmer er sange med religiøst indhold, som vi synger til gudstjenesten og de mest kendte danske salmedigtere er Kingo, Ingemann, Grundtvig, Aastrup, Lisbeth Smedegaard Andersen m.fl. Salmerne repræsenterer den tid, de er skrevet i, og det gælder også de nye rytmiske salmer, som har vundet indpas i vor tid. Som forsangere har vi et kirkekor, 4 stemmer, sopran, alt, tenor og bas, som også leverer selvstændige korsatser undervejs, alt sammen akkompagneret af orglet, som betjenes af en organist, der spiller både med hænder og fødder.

Der er således blevet skrevet en god del kirkemusik hen ad vejen for kor og orgel, også større eller mindre værker for kor, solister og orkester. Hvem har ikke hørt om Händels Messias? Da orglet altid har været det gennemgående instrument i kirken, er der også et stort repertoire her, som enhver flittig organist kan trække på, både til gudstjenester og koncerter.

Sommetider inddrager vi den rytmiske musik, ikke bare til koncerter, men også i gudstjenester, og her er det keyboardet eller klaveret, som benyttes. Forskellen på orgel og klaver er kort fortalt, at orglet er et legato instrument, hvor man binder tonerne sammen og imiterer sangstemmen, mens klaveret inden for den rytmiske musik er en slags slagstøjsinstrument.

Summa summarum har kirkemusikken en sekundær rolle i forhold til det man kalder ”ordet”, altså den evangelietekst, der indeholder alment menneskelige problemstillinger, som præsten læser op, og aktualiserer (forkynder) for os alle i sin prædiken.

Formålet med det hele er, at forkyndelsen og kirkemusikken skal flette fingre, så det hele går op i en højere enhed, og bliver nærværende.