Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Så syng da, Danmark - en aften med højskolesang

Dato
Onsdag d. 15. september 2021, kl. 18:00

Så syng da, Danmark

Da corona lukkede landet ned, åbnede mange danskere noget andet op: højskolesangbogen! Med DR’s fællessang kunne vi samles rundt om skærmene og mærke det fællesskab, vi ellers var afskåret fra. Alligevel er der nok mange, der savner det fysiske samvær omkring fællessangen. Men det kan heldigvis lade sig gøre nu!

Derfor inviterer Kapernaumskirken til fællessangsaften, hvor vi sammen vil synge fra den nye højskolesangbog, der udkom i 2020. Vi skal synge både nye sange og kendte klassikere. Vi skal synge om kærligheden, om sproget, om årstiderne og fællesskabet – om alt det, der binder os sammen.

Aftenen starter med fællesspisning kl. 18-19. Derefter vil kirkens præst og organist guide os gennem et alsidigt program, hvor der også vil være plads til at ønske sange undervejs.