Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

OnsdagsOrdet

Dato
Onsdag d. 8. september 2021, kl. 11:00


I Biblen har vi Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os.

I Kapernaumskirken har vi OnsdagsOrdet, der forhåbentlig også giver liv og saft og kraft.

OnsdagsOrdet er for alle, der engang i kvartalet har tid og lyst til at bruge en formiddag, og lidt af en eftermiddag, på samvær og egentlig såvel som åndelig føde.

Vi starter med en andagt i kirken, og går derefter ind i de tilstødende lokaler til et foredrag, der vækker nysgerrigheden og eftertanken, og spiser til slut noget frokost sammen.

Det er ganske gratis at deltage og det kræver heller ingen tilmelding.


Datoer for efteråret og vinteren 2021:

8. september kl. 11: Foredrag med Rikke Jensen om Fuglekvarteret.

Fuglekvarteret forever – fra det snørklede til det snorlige

Fuglekvarteret ligger i Nordvest, omkranset af de store trafikårer Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej, Hillerødgade, Borups Alle og Hulgårdsvej. En skæv blanding af beboelse, industri og autoværksteder. Inden for de seneste år er autoværksteder blevet til gallerier, og petroleumsforhandleren har for længst solgt sin sidste dunk! Jeg tager et kig på kvarterets blandede bygninger og de forandringer kvarteret har gennemgået fra de første spadestik i 1895 til dem, der opføres nu her i 2021 - med særlig fokus på de seneste 20 år, hvor Fuglekvarteret har været mit hjem!  - Rikke Jensen.


8. december kl. 11: Foredrag TBA og julemiddag.


Det er ganske gratis at deltage og det kræver heller ingen tilmelding.