Tirsdagsmøde

Dato
Tirsdag d. 6. oktober 2020, kl. 11:00

Denne tirsdag skal vi en tur i rummet, når videnskabsentusiast Kasper Müller vil gøre noget, der for mange er både kedeligt og tungt, til noget, der er både sjovt, smukt og let.

Kasper siger om foredraget:

Spørgsmålet: "Hvorfor er vi her?" leder hurtigt til en række af andre spørgsmål, og i enden af rækken kommer så de to famøse spørgsmål: 

"Hvordan - og ikke mindst hvorfor - blev Universet til?".

Det er spørgsmål, som man på tværs af sprog, historie, religion og kultur har spurgt sig selv - og andre om siden tidernes morgen. 

Kristendommen svarer med skabelsesberetningen, men hvad svarer naturvidenskaben?

Er vi endelig der i vores viden, at dette er trivielle spørgsmål, eller er der noget her, som vi ikke ved med sikkerhed?

Dette er en fortælling om, hvad vi ved at vi ved, men også om hvad vi ved, at vi ikke ved.

Lidt filosofiske overvejelser vil blive italesat, når videnskaben giver sit bedste bud på det vi ikke ved, og hvis vi har tid måske et pip om

det vi ikke ved, at vi ikke ved.

Inden foredraget er der som sædvanligt andagt i kirken og efterfølgende spiser vi frokost og drikker kaffe sammen.